Historien bag Byggefirmaet Laudal & Hansen ApS
Hvem er vi?
Byggefirmaet Laudal & Hansen ApS er et mellemstort byggefirma med speciale i byggeri med porebeton og kalksandsten. Vi har mange års erfaring og kan tilbyde vores kunder en optimal løsning med alle typer af opgaver. Vi stiller store krav til os selv og vi leverer alle projekter til konkurrencedygtige priser. Byggefirmaet Laudal & Hansen beskæftiger i alt 15 mand og vi har en årsproduktion på ca. 45.000 m2.
Vi har kompetencer til at levere optimale løsninger til både private og erhvervskunder. Byggeri i høj kvalitet og fleksibilitet er nøgleord for vores virksomhed.
Historie:
I 1987
grundlagde Knud Laudal firmaet Ytong Montage i Tørring. Det var det første af sin art i Danmark, der benyttede den tysk producerede Ytong planblok til opmuring af bagmure og skillevægge.
Konceptet viste sig hurtigt at have sin berettigelse på byggemarkedet. Det var noget nær den optimale løsning, som byggeriet her i Danmark havde manglet.
I 1994
blev Leif Hansen ansat som montør. Ekspansionen fortsatte, og det var nødvendigt med yderligere ansættelser, der selvfølgelig gennem årene er blevet differentieret lidt – efter den ordretilgang – der fandtes på det til tider noget usikre byggemarked.
I 2001
købte Leif Hansen sig ind i Ytong Montage, og firmanavnet blev ændret til Byggefirmaet Laudal & Hansen ApS.
I 2003
påbegyndte Byggefirmaet Laudal & Hansen ApS at lagerføre porebeton og blev hurtigt en af Danmarks førende virksomheder indenfor lagerføring, salg og montering af porebeton.
I 2006
blev Erlan Kristensen Keller ansat som montør.
I 2017
købte Erlan Kristensen Keller sig ind i Byggefirmaet Laudal & Hansen ApS. Erlan har arbejdet i firmaet i mange år og var klar til at tage springet som medejer. Leif og Erlan aftalte en 5-årig plan for generationsskifte.
I 2022
gik Leif Hansen på efterløn. Erlan står i dag for den daglige drift med tilbudsgivning og rådgivning samt med at få tingene til at hænge sammen for de ansatte, der er beskæftiget på byggepladser rundt omkring i landet.
Mission
Vores mission er at udføre kvalitetsarbejde indenfor montering af porebeton og kalksandsten i både erhvervs- og privatbyggeri. Vi udfører også gerne reparationer. Ingen opgave er for stor og ingen er for lille.
Vision
Vores vision er at være førende indenfor vores fag, fortsætte med at have stor fokus på sikkerhed på arbejdspladsen, konkurrencedygtighed og motiverede medarbejdere.
Vi ønsker at være på forkant med bæredygtigt byggeri og at have høj ekspertise indenfor kvalitetssikring.
Værdier
Vi leverer en høj kvalitet, og vi har fokus på at lave hele løsninger ved hjælp af den nyeste teknologi og med plads til nytænkning.
Vi holder fast i vores gode medarbejdere og samarbejdspartnere, og vi går gerne langt for det.
Vi vil altid være der for vores nuværende og tidligere kunder. Vores kunder og samarbejdspartnere kan stole på os, vi gør det vi siger, og vi overholder vores aftaler. Vi lytter til vores kunder og leverer løsninger, der imødekommer deres forventninger.
Hver enkelt medarbejder tager ansvar for sit arbejde, er serviceorienteret, og er ambassadør for virksomheden med en positiv indstilling.